FRI FRAGT - Ved køb på webshoppen, for over 999kr. ex. moms hele Juli. 

Din indkøbskurv er tom

Pallereoler

Erfa Inventar er det helt sikre valg, når du skal vælge en ny pallereol til opbevaring. Her finder du et bredt og velassorteret udvalg af pallereoler af høj kvalitet, der er produceret efter standardmål for europaller og dermed understøtter pallen optimalt.



Filtrering

Pallereoler fra Erfa Inventar

Hos Erfa Inventar har vi siden 1931 hjulpet virksomheder og private med deres lager- og værkstedsindretning. Derudover ynder vi selv at producere størstedelen af vores lager- og værkstedsinventar på vores egen fabrik i Ballerup. Det gør vi for at sikre os, at vi har et sortiment i højest mulig kvalitet.

Vores pallereol er et system, der er designet og udviklet af Erfa Inventar A/S. Til trods for den høje kvalitet kan vi holde priserne lave takket være vores lokale fabrik, da vi selv fremstiller reolerne. Desuden har vi flere muligheder for tilbehør til vores pallereoler, så du kan tilpasse reolerne yderligere. Vi tilbyder blandt andet et udvalg af pallestop, pladeunderstøtninger og spånplader, hylder som f.eks. trådhylder og metalhylder, gitre, truckværn og meget mere.

Vores pallereoler fremstilles i pulverlakeret stål på egen fabrik, hvilket sikre meget konkurrencedygtige priser. Du er derfor garanteret en pulverlakeret pallereol af absolut højeste industrielle kvalitet til den bedste pris samt hurtig håndtering og levering. En pallereol er et perfekt supplement til vores store udvalg af lagerinventar til lave priser, der giver funktionelle opbevaringsmuligheder til indretning af dit lager. Vores pallereoler passer også perfekt til værkstedet. Se vores udvalg af værkstedsinventar.

Download pallereol samlevejledning (PDF)

Vores pallereoler er godkendt til at bære op til 20 tons

Som mange af vores andre systemer, er dette pallereol-system testet hos Dansk Teknologisk Institut. De er CE-godkendte (europæisk godkendelsesstandard) samt Tüv certificeret, hvilket er en garanti for at pallereolen lever op til tyske instituts krav til sikkerhed og kvalitet. Sikkerhed er altafgørende, når det kommer til pallereoler. Det er vigtigt, at din pallereol kan modstå den store belastning fra pallerne samt at reolen kan fastgøres i gulvet. Vores bærebjælker er godkendt til en max. belastning på 1 ton. pr. palleplads, jævnt fordelt:

  • Bærebjælke i længden 180 cm. 2 paller, max belastning: 2 tons (pr. bjælkepar)
  • Bærebjælke i længden 270 cm. 3 paller, max belastning: 3 tons (pr. bjælkepar)
  • Bærebjælke i længden 360 cm. 4 paller, max belastning: 4 tons (pr. bjælkepar)

Vores pallereolers bærelag er justerbare i højden med intervaller på 7,5 cm, hvilket gør det let at tilpasse placeringen af bjælkerne i henhold til dine behov. De sættes på søjlerne ved brug af sikringssplits.

Du kan købe vores standard pallereol-system i højderne 255, 300, 400, 500 og 600 cm. Højden på pallereol stigerne har en indflydelse på den samlede bæreevne af pallereolen. Fordelingen af bæreevnen fordeler sig således:

  • Stigen i højden 255 cm = 8 ton
  • Stigen i højden 300 cm = 8 ton
  • Stigen i højden 400 cm = 12 ton
  • Stigen i højden 500 cm = 16 ton
  • Stigen i højden 600 cm = 20 ton

Bemærk, at vægtangivelserne her er vejledende, da belastningskapaciteten afhænger af, hvor mange fag, der sættes sammen, og hvor stor afstanden mellem hvert bærelag er. Vi anbefaler, at du benytter vores vægtskema til at kontrollere dit antal bærelag mod højden på stigerne, hvis du er i tvivl.

Takket være de mange højder og længder på pallereolen, har du mulighed for at bygge et reolsystem, med lige den bæreevne, du har behov for, men så den størrelsesmæssigt også kan tilpasses til både store og små lagerhaller. Kort sagt er der mange muligheder for at tilpasse vores pallereoler, så de dækker dine behov for lageropbevaring.

Pulverlakerede pallereoler

Hos Erfa Inventar fremstiller vi vores pallereoler i pulverlakeret stål i industriel kvalitet. Det gør vi, fordi det er ekstremt holdbart og giver en stor bæreevne. For at give reolerne deres simple og robuste design er alle elementer blevet pulverlakeret. Stigerne er standard pulverlakeret blå (RAL 5015) og bærebjælkerne er standart pulverlakeret orange (RAL 2004). Pulverlakeringen er markedets bedste, og giver god beskyttelse mod daglig slitage og rust. Den tykke og glatte overflade er nemlig med til at forbedre rustbeskyttelsen, og den er desuden nem at rengøre.

Beskyt dine pallereoler med truckværn

Har du en stor lagerhal, der omgås af mange mennesker og større maskiner som hæve/sænke gaffeltrucks? Så kan det anbefales at beskytte dine pallereoler med truckværn. Vi tilbyder både truckværn til ben og stige, alt efter hvordan dine reoler er placeret og hvordan maskinerne omgås ved reolerne. Har du to reoler ryg mod ryg, kan du sætte to truckværn til stigen i forlængelse af hinanden. Der behøves ikke truckværn til ben, hvis der er truckværn for enden af en stige. Ellers skal der truckværn til ben, alle steder hvor reols-benet står frit og har risiko for at blive påkørt.

Specialfremstillede løsninger til pallereoler

Finder du ikke lige hvad du skal bruge, kan det være at vi har en løsning. Som produktionsvirksomhed baseret lokalt i Ballerup har vi altid mulighed for at arbejde rundt om særlige forhold og sammensætte pallereoler ud fra dine behov. Kontakt os gerne på info@erfainventar.dk eller +45 44 94 10 00 for pris på vores specialfremstillede løsninger.

Det kan være svært at gennemskue hvilke elementer man skal bruge til hvilke systemer, som det er muligt at få tilpasset. Det hjælper vi dig på vej med, og her kan du se nogle af de elementer på vores pallereoler, der kan tilpasses efter din virksomheds behov:

  • Reolens højde kan tilpasses vilkårligt. Her forekommer et nedskæringsgebyr pr. snit.
  • Reolens længde kan ikke tilpasses med en beskæring. Til gengæld har vi bærebjælker i længderne 180, 270 og 360 cm, som kan sammensættes i forlængelse af hinanden på forskellig vis og på den måde påvirke reolens samlede længde, hvis man arbejder i flere fag.
  • Reolens dybde kan tilpasses. Ønsker du en pallereol der er smallere end 110 cm i dybden, så kan krydsene mellem søjlerne forkortes med en beskæring, men dette vil påvirke bæreevnen på reolen. Reolens dybde kan også produceres større, men dette vil kræve et produktionsgebyr.
  • Reolens bæreevne kan forhøjes. Hvis du har behov for at din pallereol skal kunne klare en større belastning end 1 ton pr. palleplads, så kan bæreevnen forhøjes ved at bruge smallere kryds og ved at tilføje flere søjler.

Ønsker du et højere antal bærelag eller antal fag end hvad du finder på vores hjemmeside, kan vores kundeservice også hjælpe dig med en særlig konstruktion.

Lad os hjælpe med monteringen

Ønsker du en kvalificeret hånd til at være ansvarlig for monteringen af pallereolerne, tilbyder vi naturligvis også både montage og opstilling, så du ikke skal bruge meget tid det. Kontakt os, og så finder vi en løsning. Vi har erfaringen og klarer monteringen hurtigt og sikkert. Hos Erfa Inventar tilbyder vi god og professionel service fra det øjeblik du kontakter os og frem til det tidspunkt, hvor du tager reolen i brug.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvad du bør vælge? Har du spørgsmål til nogle af vores produkter? Eller er der andet vi kan hjælpe med? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe og guide dig, så du får fat i den rigtige løsning til dig. Du kan kontakte os alle hverdage indenfor vores åbningstider på telefon +45 44 94 10 00 og mail info@erfainventar.dk.

Du kan også finde hjælp i vores Guide til Lagerindretning og vores Guide til Værkstedsindretning.

Ofte stillede spørgsmål om Erfa pallereoler

Q: Medfølger der bolte til forankring i gulv?

A: Der medfølger bolte til forankring i gulv til vores pallereoler, uanset hvad højde pallereol du køber. Der er krav om forankringsbolte, når pallereolens højde er 4 x dybden. Hvis pallereolen er f.eks. 100 cm dyb, skal der forankringsbolte til, når pallereolen er 400 cm høj.

Q: Hvor mange bærelag kan jeg maksimalt have?

A: Det afhænger af højden på din pallereol og den størrelse og vægt af lasten. Som udgangspunkt anbefaler vi minimum 2 bærelag for stabilitet af reolen og op til 7 bærelag på en reol, der er 6 meter i højden. I nogle tilfælde kan der placeres flere bærelag.

Q: Er det lovkrav at benytte truckværn til beskyttelse af pallereoler?

A: Ifølge arbejdstilsynet er der ikke et lovkrav til brug af truckværn. Dog kan de påpege, at det er uansvarligt ikke at have dem. Dette kan være i tilfælde af, hvordan I omgås reolerne. Eksempelvis, hvis man har elektriske køretøjer på lageret som hæve/sænke gaffeltrucks.

Q: Kan jeg få specialproducerede størrelser af pallereoler?

A: Det kan du, og vi har mange muligheder, når det gælder såvel tilpasning af vores standard reoler samt specialfremstillede løsninger. Du kan læse mere i vores sektion om specialfremstillede løsninger længere oppe på siden her.

Q: Kan pallereolen fås med en større bæreevne? 

A: Hvis du har behov for at din pallereol skal kunne klare en større belastning end 1 ton pr. palleplads, så kan bæreevnen forhøjes ved at bruge smallere kryds og tilføjelse af flere søjler.