Din indkøbskurv er tom

Sammensæt selv | Tunge Grenreoler

Om du leder efter reservedele, dele til udskiftning, eller blot vil vælge enkelte dele til at sammensætte en tung grenreol er du landet det rigtige sted. Her finder du vores udvalg af løse dele til vores tunge grenreol, som blandt andet fødder, søjler og arme. 

En tung grenreol fra Erfa Inventar er den perfekte løsning til det helt tunge gods. Om du opbevarer træplader, rørprofiler eller stålplader, egner vores grenreol til svær vægt sig helt perfekt. Vores sortiment byder på et stort udvalg af svære grenreoler, hvilket kendetegner den høje kvalitet og bæreevne for samtlige af vores produkter. Vores tunge grenreoler er pulverlakerede i slidstærk lak, og tåler dermed også at stå udendørs. En tung grenreol er et perfekt supplement til vores store udvalg af lagerinventar til lave priser, der giver funktionelle opbevaringsmuligheder. De kan også være et perfekt valg til værkstedet. Se også vores udvalg af værkstedsinventar her.

Download tung grenreol samlevejledning (PDF)

Klik her for at læse svar på de oftest stillede spørgsmål til vores tunge grenreoler.

Filtrering

Lær mere om vores tunge grenreoler

Vores tunge grenreol er et system, som er designet og udviklet af Erfa Inventar A/S. De bliver produceret af pulverlakeret stål, og tåler derfor brug og slid over mange år. Reolerne kan også tåle udendørsmiljøer og fugt. Til trods for den høje kvalitet kan vi holde priserne lave takket være vores lokale fabrik.

Som mange af vores andre systemer, er dette system tryktestet på Dansk Teknologisk Institut til en godkendt max. belastning på 300 kg. pr. gren, jævnt fordelt. Dermed kan du være sikker på at reolen kan holde til en del, og det er klart at jo flere grene du har under varerne til at bære dem, jo mere kan hele laget af grene bære. Det kan derfor være en idé at vurdere hvor mange søjler man har brug for, men med forbehold for hvor lange ens emner er.

Vores tunge grenreolers grene er justerbare i højden med intervaller på 14 cm, hvilket gør det let at tilpasse placeringen af grenene i henhold til dine behov. De sættes på søjlerne med brug af sikringssplits, så de er sikkert fæstnet til søjlerne. Dette gør dem også lette at skille ad igen, og endnu lettere at samle. Det tager forventningsvist kun 10-15 minutter at samle en hel sektion.

Du kan som standard købe dette system i højderne 200, 250 og 300 cm, samt grene i dybderne 50, 75 og 100 cm.

Pulverlakering

Hos Erfa Inventar fremstiller vi vores tunge grenreoler i pulverlakeret stål i industriel kvalitet. Det gør vi, fordi det er ekstremt holdbart og giver en stor bæreevne. For at give reolerne deres simple og robuste design er alle elementer blevet pulverlakeret. Søjlerne og søjlefødderne er standard pulverlakeret blå (RAL 5015) og grenene er standart pulverlakeret orange (RAL 2004). Pulverlakeringen er markedets bedste, og giver endnu bedre beskyttelse mod daglig slitage og rust. Den tykke og glatte overflade er nemlig med til at forbedre rustbeskyttelsen, og den er desuden nem at rengøre.

Ofte stillede spørgsmål om vores tunge grenreoler

Q: Medfølger der bolte til forankring i gulv?

A: Der med følger altid bolte til forankring i gulv til vores tunge grenreol. Det er ikke altid et krav at have dem forankret til gulvet, men efter anbefaling fra arbejdstilsynet kan det være en god idé hvis der er særlige forbehold på jeres lager såsom større gaffeltrucks eller andet maskineværk.

Q: Hvor mange grenlag kan jeg maksimalt have?

A: Det afhænger af størrelsen på din reol, men også hvilke emne du har og hvordan de læsses på. Læsser man emner på som er spænd til paller skal der naturligvis være plads til at trucken kan komme ind med både palle og emner. Vi anbefaler maksimalt 5-7 lag af grene i højde 200-300 cm (6 lag for 250 cm).

Q: Hvad er reolens indvendige/udvendige mål?

A: I overskrifterne på alle vores tunge grenreoler ser du det totale, udvendige mål på grenreolen. Det er den mængde plads du kræver for at kunne rumme reolen. De indvendige mål afhænger meget af hvad du betragter som indvendigt, om det er fra fod til fod, fra søjle til søjle eller fra gren til gren. Du kan altid kontakte vores kundeservice for information, eller skulle du være i tvivl.

Q: Kan jeg få specialproducerede størrelser?

A: Finder du ikke lige den størrelse du leder efter på siden, kan det være at vi alligevel har det som du leder efter. Vi producerer ikke specielle størrelser til dette reolsystem, da vi er fastlåst på størrelse i forbindelse med både maskiner og materialer. Dog kan vores dygtige salgsteam tilpasse reolerne på bedste mulige vis til at passe til dine behov, og du kan altid kontakte dem på mail eller telefon (kundeservice).

Q: Kan reolerne tåle fugt/vand?

A: Reolerne er pulverlakerede og tåler derfor udendørs brug og fugt uden bekymring om rust.

Mange års erfaring i lager- og værkstedsindretning

Hos Erfa Inventar har vi siden 1931 hjulpet virksomheder og private med deres lager- og værkstedsindretning. Derudover ynder vi selv at producere alle vores lager- og værkstedsreoler på vores egen fabrik i Ballerup. Det gør vi for at sikre os, at vi har et sortiment i højest mulig kvalitet.

Hurtigt leveret og professionelt monteret

Ønsker du en kvalificeret hånd til at være ansvarlig for monteringen af dit nye inventar, tilbyder vi naturligvis også det. Kontakt os blot, så finder vi en løsning. Vi har erfaringen og klarer monteringen hurtigt og sikkert. Hos Erfa Inventar tilbyder vi god og professionel service fra det øjeblik du kontakter os og frem til det tidspunkt hvor du tager reolen i brug.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvad du bør vælge? Har du spørgsmål til nogle af vores produkter? Eller er der andet vi kan hjælpe med? Tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe og guide dig, så du får fat i den rigtige løsning til dig. Du kan kontakte os i alle hverdagene indenfor vores åbningstider på telefon (+45) 44 94 10 00 eller skrive til os på mail info@erfainventar.dk

Du kan også finde hjælp på vores Guide til Lagerindretning og vores Guide til Værkstedsindretning.