Din indkøbskurv er tom

Sammensæt selv | Erfa 210

Her finder du løse dele til vores Erfa 210 stålreoler, som du kan bruge til enten: at sammensætte din egen reol konfiguration, købe supplerende dele til en eksisterende reol, købe dele til udskiftning, eller meget andet.

Den stærkeste og mest fleksible arkivreol finder du hos Erfa Inventar. Vores populære Erfa 210 stålreol er en stålreol af høj kvalitet og byder på uendelige muligheder for udbygning gennem tilbygningsfag, så din arkivreol matcher dit behov - også når det ændrer sig. 

Hver hylde i en arkivreol kan bære op til 100 kg, men kan forstærkes op til 160 kg. Vores metalreoler er fremstillet af galvaniseret stål, men kan også leveres med markedets stærkeste pulverlakering.

Download Stålreol System 210 samlevejledning (PDF)
Se Stålreol System 210 samlevejledning på YouTube (Video)

Klik her for at læse svar på de oftest stillede spørgsmål til vores 210 stålreoler.

Filtrering

Specialfremstillede løsninger til Erfa 210 Stålreol

Finder du ikke lige hvad du skal bruge, kan det være at vi har en løsning. Som produktionsvirksomhed baseret lokalt i Ballerup har vi altid mulighed for at arbejde rundt om særlige forhold. Kontakt os gerne på mail eller telefon for pris på specialfremstillede løsninger. Du kan finde oplysninger til kontakt på bunden af siden her, eller under Kontakt Os.

Det kan være svært at gennemskue hvilke elementer til hvilke systemer, som det er muligt at få tilpasset. Det hjælper vi dig på vej med, og her kan du se nogle af de elementer på vores 210 stålreoler som kan tilpasses efter behov:

Reolens højde kan tilpasses vilkårligt. Her forekommer et nedskæringsgebyr pr. snit. Udover nedskæring af søjlerne fås de i mange standard højder. 120, 160, 200, 240 og 280 cm. men også helt op til 400 cm.

Reolens længde kan laves i mange længder alt efter sammensætningen af hylder og antal fag reolen er sammensat af. Som standard er reoler bygget med 100 cm. hylder, men der er også mulighed for at sammensætte reolerne med hylder på længder af 60, 70, 80 og 90 cm.

Reolens dybde kan tilpasses. Som standard har vi hylder i dybden 30, 40, 50 og 60, men andre hyldedybder kan også produceres. 

Reolens bæreevne kan forstærkes. Som standard kan hver hylde bære 100 kg. jævnt fordelt på hylden, men kan forstærkes op til 160 kg ved hjælpe af hyldeforstærkninger.

Reolens konfiguration, såfremt du ønsker et højere antal hyldelag, eller antal fag end hvad du finder på vores hjemmeside, kan vores kundeservice også hjælpe dig med en særlig konfiguration.

Alle vores reoler kan leveres med sideplader og/eller bagplader, så du kan placere reolerne hvor som helst i lokalet.

Pulverlakering

Alle vores galvaniserede reoler kan pulverlakeres i en vilkårlig RAL classic farvekode. Mange af vores systemer har vi på ugentlig basis produktion på i hvid, (RAL 9010 glans 80) og dette vil i de fleste tilfælde være vores billigste farve. Ønsker du et overslag på en pris for pulverlakering kan du kontakte vores kundeservice på enten mail eller telefon. Da vores priser på pulverlak bestemmes ud fra det totale overfladeareal af de varer som skal lakeres og hvilken farve du ønsker, er det vigtigt for vores kundeservice at vide hvilken konfiguration du ønsker.

Lær mere om vores Erfa 210 stålreol

Vores Erfa 210 er et system af stålreoler, som er designet og udviklet af Erfa Inventar A/S. De bliver produceret af varmgalvaniseret stål, og tåler derfor brug og slid over mange år. Reolerne kan også tåle udendørsmiljøer og fugt. Til trods for den høje kvalitet kan vi holde priserne lave takket være vores lokale fabrik, da vi selv fremstiller reolerne på stedet.

Som mange af vores andre systemer, er dette system tryktestet på Dansk Teknologisk Institut til en max. belastning på 100 kg. pr. hylde, jævnt fordelt.

Hylderne til vores 210 stålreol er justerbare i højden med intervaller på 2,5 cm, hvilket gør det let at tilpasse placeringen af hylderne i henhold til dine behov. De øverste hylder spændes fast med bolt og møtrik, de resterende hylder sættes på i spænd mellem søjlerne ved brug af hyldebærer. Det gør det let at skille reolen ad igen, og endnu lettere at samle. Det tager forventningsvist kun 10-15 minutter at samle en hel sektion. Se Stålreol System 210 samlevejledning på YouTube (Video) eller Download Stålreol System 210 samlevejledning (PDF) for hjælp til opsætningen af din reol.

Stålreol med stor fleksibilitet

Der findes mange gode arkivreoler på markedet, men det kan være svært at matche vores høje kvalitet og skarpe pris på én og samme tid. Fleksibilitet er ét af de ord, der beskriver vores 210 Stålreol til præcision. 

Du kan som standard købe dette system i højderne 120, 160, 200, 240 og 280 cm. Dybderne fås som standard i 30, 40, 50 og 60 cm, samt hyldelængder på 60, 70, 80 og 100 cm. 

Afhængigt af dine behov for opbevaring, har du mange muligheder for at bygge vores Erfa 210 stålreol i mange forskellige størrelser, i flere fag og med lige dét antal hylder som du ønsker, hvilket til sammenligning kan gøre sortering og organisering lettere og mere tilgængeligt.

Derudover har vi tilbehør til arkivreoler, såsom hyldeforstærkning, hyldeforkanter, magnetbånd, bogstøtter, bøjlestænger, side- og bagplader og magnetskilte. Sidstnævnte er en god og nem måde, at kunne sætte labels på stålreolen og ikke mindst skifte disse labels ud, hvis der flyttes rundt på det, der ligger på hylderne. 

Ofte stillede spørgsmål om vores Erfa 210 stålreoler

Q: Har jeg fået nok hyldebære med til min reol?

A: Er du usikker på om du har modtaget den rette mængde dele til din ordre, anbefaler vi altid at du ringer til vores kundeservice for hjælp efter at have kontrolleret din ordre. Udover dette anbefaler vi, at du tjekker om din faktura stemmer overens med det antal dele du har modtaget. Vi kan til sidst også anbefale at tjekke samlevejledningen da tophylden/hylderne monteres med bolt og møtrik, og derfor ikke benytter hyldebære. 

Q: Hvor meget kan reolen bære?

A: Som mange af vores andre systemer, er dette system tryktestet på Dansk Teknologisk Institut og har en max. belastning på 100 kg. pr. hylde, jævnt fordelt. Ønsker du at din reol skal kunne klare mere i vægt, har du mulighed for at tilkøbe hyldeforstærkninger således at hylderne kan komme op og bære 160 kg pr. hylde, jævnt fordelt.

Q: Hvor mange hyldelag vil i anbefale?

A: Det afhænger af højden på din reol og størrelsen på det materiale du ønsker at have opbevaret. Som udgangspunkt anbefaler vi minimum 3 og 4 hyldelag til hhv. højderne 120 og 160 cm og op til 6 - 7 hyldelag til hhv. højderne 200, 240 og 280 cm. I nogle tilfælde kan der placeres flere hyldelag.

Q: Kan jeg få 210 stålreol i en anden farve?

A: Som standard produceres vores 210 Stålreol i galvaniseret stål. Dog kan reolen pulverlakeres i en vilkårlig RAL classic farvekode. Se afsnittet om pulverlakering længere oppe på denne side.

Q: Kan jeg få specialproducerede størrelser?

A: Det kan du, og vi har mange muligheder når det gælder specialfremstillede løsninger. Du kan læse mere i vores sektion om specialfremstillede løsninger længere oppe på siden her.

Q: Kan reolerne tåle fugt/vand?

A: Ja, reolerne er varmgalvaniserede og tåler derfor udendørs brug og fugt uden bekymring om rust.

Q: Kan jeg få kasser der passer til denne reol?

A: Teknisk set passer alle vores kasser på hylderne. Da hylderne produceres i flere forskellige størrelser, samt at der er mulighed for tilpasning, er det let at få enhver kasse til at passe i dybden. Visse kassebredder vil muligvis ikke passe til standard størrelser, eksempelvis vil en kasse som er 40 cm bred kun kunne fylde 80 cm ud af en hylde, hvilket vil give 20 cm spildplads på en hylde som er 100 cm bred. Vi anbefaler klart at benytte vores store udvalg af sorterings-eller stabelkasser som du finder her, eller vores plukkasser som du finder her. Har du spørgsmål til en bestemt kasse og hvilket antal der passer på reolen, så tøv endelig ikke med at kontakte vores kundeservice som sidder klar til at hjælpe dig bedst muligt.

Stålreoler bygget på mange års erfaring

Siden 1931 har vi arbejdet med samt fremstillet stålinventar og arkivreoler af høj kvalitet og via vores mange års erfaring, er vi blandt de absolut bedste i branchen. Erfa Inventar er storleverandør til hospitaler, skoler, institutioner, biblioteker samt andre offentlige områder, ligesom vi leverer inventar til kontorer og butikker i mange forskellige brancher.

Hurtigt leveret og professionelt monteret

Ønsker du en kvalificeret hånd til at være ansvarlig for monteringen af dit nye inventar, tilbyder vi naturligvis også det. Kontakt os blot, så finder vi en løsning. Vi har erfaringen og klarer monteringen hurtigt og sikkert. Hos Erfa Inventar tilbyder vi god og professionel service fra det øjeblik du kontakter os og frem til det tidspunkt hvor du tager reolen i brug.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvad du bør vælge? Har du spørgsmål til nogle af vores produkter? Eller er der andet vi kan hjælpe med? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe og guide dig, så du får fat i den rigtige løsning til dig. Du kan kontakte os i alle hverdagene indenfor vores åbningstider på telefon (+45) 44 94 10 00 eller skrive til os på mail info@erfainventar.dk
 
Du kan også finde hjælp på vores Guide til Lagerindretning og vores Guide til Værkstedsindretning.