Din indkøbskurv er tom

Tilbehør | Butiksreoler

Vi har et stort og bredt udvalg af tilbehør til vores butiksreoler som du kan finde på siden her. Der er meget og vælge mellem, og det kan være svært at danne sig et overblik over de forskellige dele og deres funktioner. Du kan derfor klikke her for at læse vores oversigt over tilbehør til butiksreoler. En butiksreol er en essentiel del af enhver butik, og er en populær del af vores store udvalg af butiksinventar til lave priser, der giver funktionelle opbevaringsmuligheder.

Download butiksreol samlevejledning (PDF)

Klik her for at læse vores oversigt over tilbehør til butiksreoler.

Filtrering

Sammensæt og byg selv din butiksreol

Ved butiksindretning har du ofte behov for helt unikke og specielle løsninger, for at give det rette udtryk. Som butiksejer ønsker man nemlig ofte at skille sig ud fra mængden. Af samme årsag har du naturligvis mulighed for selv at sammensætte og designe din nye butiksreol, så du får lige præcis den løsning, som du søger og har brug for til din butik. ønsker du selv at designe en løsning med butiksreolerne i EBU serien fra Erfa Inventar, så tøv endelig ikke med at tage fat i os. Vi vil elske at give dig præcis og brugbar vejledning.

Fremhæv dine varer med butiksreoler

Butiksreoler skal præsentere din butik og dine varer bedst muligt. Egentlig kan det siges meget enkelt: God butiksindretning giver maksimal indtjening pr. m2. Og hvilken butiksejer vil ikke gerne have det? En butik skal skabe følelser og vække interesse hos dem, der kommer ind i din forretning. Og så skal de varer, der sælger, have plads. Ikke bare hvilken som helst plads, men gerne god plads, der præsenterer dem på bedste vis.

Det gøres nemmest gennem overskuelige og simple opsætninger. Tag for eksempel vores EBU-serie. Den har et simpelt design, som fremhæver dine varer, mens det smarte system åbner for hurtig tilpasning af butiksarealet.

Indret din forretning med butiksreoler

En butiksreol fra EBU-serien er til dig, der søger flot og hårdført butiksinventar. Med øje for høj kvalitet og stor alsidighed, har vi udviklet EBU-serien, som din garanti for et fremragende produkt. Hylderne er farvet med kraftig pulverlakering, der ikke bare er flot at se på, men også utrolig nemt at rengøre – og desuden yderst holdbart. Butiksreolerne giver dig et væld af muligheder for trådhylder, metalhylder og varekroge. Og det er uanset om du er på udkig efter salgsøer eller reolvægge.

Konkurrencedygtige og komplette butiksreoler

Hos Erfa Inventar ynder vi at kalde os selv perfektionister. En vovet og stor betegnelse, vil nogle måske mene, men for os er det ganske enkelt en selvfølge. Med udgangspunkt i andre butiksreoler på markedet, har vi udviklet vores eget system, for at kunne tilbyde de bedst mulige løsninger – både på kvalitet, design og pris. Det giver dig gennemtestede og komplette systemer af høj kvalitet, som du kan købe til gode priser.

Oversigt og forklaring af tilbehør

Hyldeafslutning - disse benyttes til vores metalhylder når du gerne vil have den opdelt i rum med afslutning i hver ende af hylden. De kræver en trådfront skinne både bagtil og fortil på hylden, og størrelsen skal matche din hyldes dybde. Passer ikke til trådhylder.

Hylde midtopdeler - disse bruges til vores metalhylder når den skal opdeles i rum, og placeres midt på hylden hvor rummene skal inddeles. De kræver en trådront skinne både bagtil og fortil på hylden, og størrelsen skal matche din hyldes dybde. Passer ikke til trådhylder.

Rumdeler til trådhylde - disse bruges til vores trådhylder når den skal opdeles i rum. Der kræves ingen trådfronte da vores trådhylder har indbyggede trådfronte. De kan fungere både som endeafslutning eller som midtopdeler. Passer ikke til metalhylder.

Topafdækning - disse anvendes til afskærming på toppen af reolen, så man ikke kan se ned mellem bagpladerne. Kan købes enten som en flad skinne eller som et display. Vores displays kan man montere lys inden i, og vi tilbyder også tryk af reklameskrift på dem.

Prisskilt holder - fås i 2 varianter, og til hver af vores hyldelængder i begge varianter. Fås enten som prisskilt holder til trådhylde, eller til metalhylde.

Trådfront - bruges når man gerne vil sætte sine hylde på skrå, eller have hyldeopdelinger. De kan placeres både foran og bagerst på hylden, og skal placeres begge steder såfremt man ønsker at opdele hylden. Disse passer ikke til vores trådhylder, da de har indbyggede trådfronte.

Fladskinne - bruges til ophæng af bøjler eller hakarme til tøjbøjler. Populær og effektiv måde at fremvise tøj i butikken på.

Hakarm - bruges sammen med fladskinner til at hænge tøjbøjler og lignende på. De små kugler langs hakarmen stopper bøjlerne fra at falde ned og hjælper til at placere dem med jævne mellemrum så der altid er styr på varerne.

Gulvfrontplade - disse monteres mellem gondolsøjlerne nede ved gulvet under den nederste hylde og afskærmer så man ikke kan se under reolen. De kan hurtigt på- og afmonteres til nem adgang med en støvsuger for at rengøre under reolen.

Mange års erfaring i butiksindretning

Hos Erfa Inventar har vi siden 1931 hjulpet virksomheder og butikker med deres indretning og optimering af display og lager. Har du brug for en at sparre med, eller noget inspiration til indretning af din butik er vi eksperter på området, og du kan altid kontakte vores kundeservice med spørgsmål eller ønsker om vejledning.

Hurtigt leveret og professionelt monteret

ønsker du en kvalificeret hånd til at være ansvarlig for monteringen af dit nye inventar, tilbyder vi naturligvis også det. Kontakt os blot, så finder vi en løsning. Vi har erfaringen og klarer monteringen hurtigt og sikkert. Hos Erfa Inventar tilbyder vi god og professionel service fra det øjeblik du kontakter os og frem til det tidspunkt hvor du tager reolen i brug.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvad du bør vælge? Har du spørgsmål til nogle af vores produkter? Eller er der andet vi kan hjælpe med? Tøv ikke med at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe og guide dig, så du får fat i den rigtige løsning til dig. Du kan kontakte os i alle hverdagene indenfor vores åbningstider på telefon (+45) 44 94 10 00 eller skrive til os på mail info@erfainventar.dk